Iran er utilfreds med den schweiziske folkeafstemning, der i sidste weekend gav et flertal for at forbyde minareter på moskeer i alpelandet.
Manouchehr Mottaki, Irans udenrigsminister, har ifølge det iranske nyhedsbureau Irna ringet til sin kollega i Schweiz, Micheline Calmy-Rey, for at fortælle, hvad regeringen i Teheran mener om folkeafstemningen.
Mottaki advarede sin kollega om "konsekvenser" på grund af folkeafstemningen, der "går imod prestigen i et land, som påberåber sig at tale for demokrati og menneskerettigheder".
- Værdier som tolerance, dialog og respekt for andre religioner bør aldrig bringes til folkeafstemning, argumenterede den iranske udenrigsminister, der derpå advarede om "konsekvenser" for anti-islamiske handlinger, skriver Irna.
Der foreligger ikke nærmere oplysninger om, hvilke konsekvenser der kan blive tale om.
Mottaki sagde også til sin schweiziske kollega, at han håber, at Schweiz kan finde en forfatningsmæssig metode til at omgå resultatet af folkeafstemningen.
57 procent af befolkningen i Schweiz støtter et forbud mod minareter.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker