Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, siger, at Teheran vil afvise enhver form for atomforhandlinger med Vesten, hvis resultatet af sådanne er forudbestemt af USA.
Dermed er udsigterne til en aftale om Irans atomprogram endnu en gang mindsket.
- Vi ønsker ikke nogen forhandling, hvor USA på forhånd har bestemt udfaldet, sagde Khamenei tirsdag i en tale til studenter.
Talen fandt sted, dagen inden Iran onsdag højtideligholder 30-års-dagen for, at radikale studenter besatte USA's ambassade i Teheran.
- En sådan dialog er som forholdet mellem et lam og en ulv, som den afdøde imam (ayatollah Ruhollah Khomeini, red.) har sagt, at vi ikke ønsker, sagde Khamenei videre.
Iran befinder sig i øjeblikket i forhandlinger med en række stormagter om, hvordan man skal håndtere den uran, der benyttes af Irans atomprogram.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker