Iran: Diplomatisk krise spolerer ikke syrisk fredsproces
FN-diplomat har talt med Irans udenrigsminister, som lover, at styret i Teheran vil arbejde for fred i Syrien.
Den diplomatiske krise med Saudi-Arabien ødelægger ikke Irans bestræbelser på at bidrage til en fredsløsning i Syrien, forsikrer FN's særlige udsending for Syrien.
Efter et møde med den iranske udenrigsminister skriver Staffan de Mistura i en udtalelse, at Iran har givet ham dette løfte.
Mistura har tidligere fået et tilsvarende løfte fra Saudi-Arabien, som har kappet de diplomatiske bånd til præstestyret i Teheran.
Iran støtter det syriske styre med præsident Bashar al-Assad i spidsen, mens Saudi-Arabien støtter oprørere, hvis mål er at vælte Assad.
Konflikten mellem de to ærkefjender, det shiitiske Iran og det sunnitiske Saudi-Arabien, udspringer imidlertid af en anden sag.
Kort efter nytår henrettede det saudiarabiske styre 47 dødsdømte. En af disse, henrettelsen af den shiitiske sheik Nimr al-Nimr, udløste voldsom vrede i Teheran, hvor præstestyret lovede en "guddommelig hævn" over Saudi-Arabien.
Det hjalp ikke på forholdet, at den saudiarabiske ambassade i Irans hovedstad blev angrebet. Siden eskalerede konflikten mellem de to lande, og ambassadører blev hjemkaldt.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde