Iran er klar til at præsentere et nyt udspil for de stormagter, der har fået til opgave at forhandle med styret i Teheran om dets kontroversielle atomprogram. Det oplyser det iranske nyhedsbureau Isna med henvisning til udenrigsminister Manouchehr Mottaki.
Irans "pakke med forslag er blevet opdateret i lyset af udviklingen i verden og forskellige begivenheder, der er fundet sted, og vil bliver fremlagt for P5+1 i morgen", siger Mottaki.
P5+1 består af de fem faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd - Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA - samt Tyskland. Gruppen forhandler med Iran på vegne af det internationale samfund.
Mottakis udmelding kommer samtidig med, at Det Internationale Energiagentur (IAEA) hele denne uge er sammen i Wien. Her har chefen for IAEA, Mohamed ElBaradei, klaget over, at forhandlingerne med Iran ikke kommer nogen vegne, mens Teheran endnu en gang fastholder sin ret til at videreudvikle sit atomprogram.
- Det er et dødvande, konstaterede ElBaradei, da møderækken blev indledt mandag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned