Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, siger, at Iran er klar til at acceptere en aftale om at sende uran ud af landet til gengæld for at få brændsel til brug i det civile atomprogram.
- Vi har ikke noget problem med at sende vores berigede uran ud af landet, siger Ahmadinejad til iransk tv.
Præsidenten tilføjer, at der skal underskrives en kontrakt for at garantere, at aftalen implementeres fuldt ud.
Vestlige diplomater har tidligere kritiseret Iran for, at det ikke tog forslaget, som er fremsat af de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og Tyskland, alvorligt.
Ahmadinejad siger, at der på det seneste har været ny og positiv udvikling i forhandlingerne.
Iran fastholder, at det har ret til at producere brændsel til det, landet hævder er et fredeligt civilt atomprogram.
Vesten frygter derimod, at Iran vil bruge sit eget uranberigelsesprogram til at producere beriget uran af en karakter, der kan bruges i atomvåben.
Meldingen fra den iranske præsident får en noget lunken modtagelse i USA, der henviser Iran til Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA:
- Hvis hr. Ahmadinejads bemærkninger er udtryk for en ny iransk holdning, ser vi frem til, at Iran informerer IAEA, siger talsmand for Det Hvide Hus, Mike Hammer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker