Iran forbyder undervisning af mindre børn i engelsk
Skolepiger i Iran. Det er piger og drenge som disse, der ikke længere må lære engelsk i skolerne. Foto: /ritzau/AP/Hs/arkiv
/ritzau/AP/Hs/arkiv
Irans åndelige leder kalder sprog i skolerne en vestlige kulturinvasion, og nu stopper engelsk i grundskolen.
Det iranske styre har forbudt undervisning i det engelske sprog i grundskolen for at forhindre en vestlig "kulturel invasion".
Det oplyste lederen for det statsligt undervisningsråd, Mehdi Navid-Adham, sent lørdag på iransk tv.
- Undervisning i engelsk som en del af pensum i statslige og ikke-statslige skoler er imod loven, sagde han.
- Det er fordi, vi mener, at fundamentet for den iranske kultur skabes hos de studerende i grundskolen.
Undervisningen i engelsk i Iran starter normalt, når børnene er omkring 12 til 14 år.
Men i enkelte skoler for yngre børn, undervises der også i engelsk. Det forbydes nu.
Beslutningen kommer, efter at landets åndelige leder, Ali Khamenei, har betegnet læring af sprog i de mindre klasser som en måde til at åbne for en vestlig "kulturinvasion".
Det skal han have gjort i en tale til landets undervisere, der er blevet lagt ud på en officiel hjemmeside.
Forbuddet kommer, efter at de iranske myndigheder også har forbudt adgangen til to sociale medier.
Medierne blev blandt andet brugt af demonstranter til at dele billeder og videoer af politivold.
De iranske myndigheder har de seneste dage givet USA og fjender af Iran skylden for demonstrationer i landet. De foregik hen over nytåret og bredte sig til adskillige byer.
Demonstranterne råbte slagord mod stigende priser, regeringen og den åndelige leder.
Iranske myndigheder har opgjort, at 22 personer er blevet dræbt under demonstrationerne, og mere end 1000 skal være arresteret.
De seneste dage er demonstrationerne mod styret forstummet i landet.
Kun enkelte moddemonstrationer til fordel for det iranske styre, har fyldt i gaderne.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker