Iran er stærkt irriteret over, at USA med støtte fra Rusland og Kina, afviser den aftale om atombrændsel, som Iran har opnået med hjælp fra Tyrkiet og Brasilien.
Iran mener, at stormagterne vanærer sig selv, hvis de får vedtaget nye FN-sanktioner.
USA meddelte tirsdag, at der ville blive fremlagt en resolution i FN's Sikkerhedsråd om nye sanktioner mod Iran. Det skete dagen efter, at tyrkiske og brasilianske ledere havde forhandlet en kompromisaftale på plads.
De to lande betegnede aftalen som et skridt i retning af en løsning på Irans årelange stillingskrig med vesten i det kontroversielle spørgsmål om håndtering af brugt atombrændsel.
Ifølge aftalen vil Iran sende en stor del af sit lavtberigede uran til Tyrkiet til gengæld for at få brændstof til en forskningsreaktor.
- Vesten føler for første gang, at udviklingslande uden at læne sig op ad de store magter er i stand til at forsvare deres rettigheder på verdensarenaen, og det er meget vanskeligt for Vesten, siger vicepræsident Ali Akbar Salehi, som også er leder af Irans atomenergi organisation.
Forslaget til nye sanktioner, som fremlægges for Sikkerhedsrådet, vil betyde en udvidelse af våbenembargoen og stramninger over for Irans banksektor samt forbud mod følsomme oversøiske aktiviteter.
Forslaget støttes ifølge USA af alle fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, og de sædvanlige modstandere, Kina og Rusland, bakker også op om den fjerde runde af sanktioner.
Vestlige magter har Iran mistænkt for, at landets atomkraft er et dække over et atomvåbenprogram. Det benægter Irans ledelse hårdnakket.
Både Brasilien og Tyrkiet mener, at den ny aftale giver mulighed for en fredelig forhandlingsløsning.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde