En ny rapport fra Amnesty International viser, at Iran har skruet dramatisk op for antallet af henrettelser, der relaterer sig til narkoforbrydelser.
- For at inddæmme deres enorme narkoproblemer har de iranske myndigheder gennemført en drabskampagne af rystende proportioner, selv om der ikke er noget bevis på, at henrettelser forhindrer narkosmugling mere effektivt end fængsel, siger Ann Harrison, vicedirektør for Amnesty i Mellemøsten.
Ifølge rapporten er "mindst 488 mennesker blevet henrettet for formodede narkoforbrydelser indtil nu i 2011". Det er næsten tre gange så meget som i 2009, hvor Amnesty registrerede 166 henrettelser for lignende forbrydelser.
- Narkoforbrydelser tegner sig for en stor del af den stigning i henrettelser, som vi har set i løbet af de sidste 18 måneder, siger Harrison.
- I den sidste ende må Iran afskaffe dødsstraf for alle forbrydelser, men at stoppe praksissen med at henrette narkoforbrydere, der strider mod international lov, ville være første skridt mod at sænke det samlede antal markant, siger hun.
Iran bekræftede 253 henrettelser i 2010, hvor af 172 var for narkoforbrydelser. Amnesty har dog modtaget rapporter om yderligere 300 henrettelser, hvor størstedelen bundede i narkoforbrydelser.
I Iran kan mord, voldtægt, væbnet røveri, narkosmugling og utroskab straffes med dødsstraf.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde