Iran har nedtrappet sit atomprogram og givet FN-inspektører adgang til en atomreaktor, oplyser Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA).
Oplysningerne fremgår af en ny rapport fra agenturet, der beskriver Irans kontroversielle atomprogram. Rapporten skal danne grundlag for et internationalt møde, der finder sted i Frankfurt på onsdag. Her vil diplomater fra seks lande - Storbritannien, Kina, Frankrig, Tyskland, Rusland og USA - mødes for at diskutere Irans atomprogram.
IAEA's inspektører har konstateret, at mens Iran fortsætter med at installere uranberigende centrifuger, så er det samlede antal af aktive maskiner blevet reduceret.
I alt 4592 centrifuger er nu aktive, mens antallet i den sidste rapport fra IAEA, som stammer fra juni, registrerede 4920.
- Det er første gang, vi ser en reduktion, siger en højtstående FN-diplomat.
Diplomaten vil dog ikke spekulere i årsagerne til udviklingen og ønsker heller ikke at kommentere, hvorvidt det repræsenterer en betydelig ændring i Irans forhandlinger med IAEA.
De nye oplysninger ændrer heller ikke umiddelbart ved Vestens opfattelse af, at atomprogrammet er et forsøg fra Irans side på at skaffe sig atomvåben. Det har de iranske myndigheder gang på gang nægtet. I stedet insisterer Iran på, at formålet med atomprogrammet udelukkende er energiproduktion.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker