Den iranske ledelse har givet inspektører bedre adgang til en atomreaktor under bygning og udvidet adgang til et andet atomanlæg, som inspektører fra FN's atomenergiagentur, IAEA, blev forment adgang til sidste år.
Forud for en rapport fra IAEA om Irans atomprogrammer, som offentliggøres i næste uge, har IAEA fået adgang til Arak tungtvands-reaktoren, siger diplomater ved IAEAs hovedkvarter i Wien.
Agenturet har ved flere lejligheder opfordret ledelsen i Teheran til at lade inspektører få bedre adgang til landets atomanlæg. IAEA siger, at kun ved inspektion af Arak-anlægget kan det fastslås, om anlægget kun har fredelig formål.
IAEA-eksperter har for nylig også fået adgang til Natanz anlægget, hvor uran beriges.
En talsmand for USA's regering siger, at Iran stadig ikke opfylder FN's krav om "helt og fuldt samarbejde" med åben adgang til alle landet atomanlæg.
Iran siger, at dets atomanlæg kun har fredelige formål. Lande i Vesten med USA i spidsen tror ikke på iranerne og siger, at Iran er ved at udvikle atomvåben i ly af dets civile atomplaner.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned