Iran giver IAEA ret til at besøge uranmine
FN's Internationale Atomenergiagentur, IAEA, siger, at det sammen med Iran har underskrevet en fælles erklæring om et fremtidigt samarbejde om at finde løsninger på tilbageværende nukleare spørgsmål.
Aftalen baner vej for, at IAEA-inspektører kan besøge tungtvandsanlægget i Arak og uranmine Gachin samtidig med, at flere skridt, der er blevet efterlyst af IAEA, vil blive taget.
- De praktiske skridt til blive ført ud i livet i de kommende tre måneder, siger IAEA's leder, Yukiya Amano, som mandag holdt en tv-transmitteret pressekonference i Teheran.
IAEA og Iran er blandt andet nået til enighed om tiltag, der skal sikre større åbenhed og transparens i iranernes omstridte atomprogram.
Der var torsdag i sidste uge store forventninger til, at en aftale om Teherans atomprogram ville blive indgået i weekenden. Men maratonforhandlinger sluttede søndag uden en aftale.
Den såkaldte P5+1 gruppe, der består af de fem permanente medlemmer i Sikkerhedsrådet og Tyskland, vil fortsætte forhandlinger med Iran i Genève den 20. november, hvor der ventes en endelig aftale.
Den iranske præsident, Hassan Rouhani, sagde søndag, at Iran ikke vil opgive sit atomprogram og retten til at berige uran.
- Der er grænser, som ikke må krydses, sagde Rouhani til det konservativt dominerede parlament i Teheran, ifølge nyhedsbureauet Isna.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker