Iran har 122 nye coronadødsfald på et døgn
Medarbejdere på et iransk hospital havde inden weekenden travlt med at klargøre flere sengepladser på de afsnit, hvor coronapatienter indlægges. Iran er et af de lande i verden, der er hårdest ramt af udbruddet. Foto: -/Ritzau Scanpix
-/Ritzau Scanpix
Iran melder om rekordmange nye coronatilfælde inden for et døgn. Irans dødstal er nu fjerdehøjest i verden.
Iran har i det seneste døgn registreret 122 nye dødsfald blandt patienter, der var smittet med coronavirus.
Det oplyser en talsmand for landets sundhedsministerium tirsdag.
Dermed er i alt 1934 smittede mennesker døde i Iran, siden udbruddet blev opdaget.
I det seneste døgn er 1762 nye smittetilfælde konstateret. Det er rekordmange inden for et enkelt døgn, siger talsmanden, Kianoush Jahanpour, ifølge nyhedsbureauet AFP.
I alt er knap 25.000 er bekræftet smittet med coronavirus i Iran.
Iran er et af de lande i verden, der er hårdest ramt af coronavirus. Dødstallet er kun overgået af tre andre lande, nemlig Italien, Kina og Spanien.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker