Iran henretter mænd dømt for spionage
Iranske myndigheder har søndag henrettet to mænd, der var dømt for at have spioneret for USA og Israel, rapporterer det iranske nyhedsbureau Fars.
Mohammad Heidari, der var kendt skyldig i at videregive sikkerhedsoplysninger til den israelske efterretningstjeneste mod betaling, og Kourosh Ahmadi, der blev straffet med døden for at give fortrolige informationer til USA, blev hængt ved daggry.
Iran mener, at Israel og USA forsøger at sabotere landets atomprogram, og flere påståede agenter og spioner er gennem årene blevet pågrebet og beskyldt for at likvidere iranske videnskabsfolk involveret i landets atomprogram.
I maj sidste år blev en person henrettet for spionage for den israelske efterretningstjeneste, Mossad, og for at have hjulpet til med at dræbe en atomfysiker.
En amerikansk-iransk mand sidder fortsat fængslet i landet mistænkt for spionage for den amerikanske efterretningstjeneste, CIA.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie