Iran henretter systemkritisk journalist
Den 47-årige journalist Ruhollah Zam blev i sommer dømt til døden i Iran. Henrettelsen blev eksekveret lørdag. (Arkivfoto) Foto: Wana News Agency/Reuters
Wana News Agency/Reuters
Den iranske journalist Ruhollah Zam er lørdag blevet henrettet i Iran. Han blev dømt til døden i juni.
Iran har lørdag henrettet den systemkritiske journalist Ruhollah Zam, der blev dømt til døden i sommer for at have opfordret til protester mod det iranske præstestyre.
Det skriver det iranske nyhedsbureau Nour News ifølge Reuters.
Ruhollah Zam havde levet i eksil i Frankrig siden 2011, og her havde han sit eget nyhedsbureau - Amad Nnews - som havde omkring en million følgere.
Herfra delte han information om de store protester, der var i Iran omkring årsskiftet 2018.
Tusindvis af demonstranter var på gaderne for at vise deres utilfredshed mod høj arbejdsløshed og høje leveomkostninger i landet.
Ruhollah Zam forsvandt under en rejse til Irak i september 2019.
Han blev angiveligt lokket til Irak under påskud af at skulle møde storayatollah Ali al-Sistani, der er en af de mest magtfulde mænd i Irak.
Ruhollah Zam ville møde ham henblik på at få økonomisk støtte til at lave en tv-kanal.
De to mødtes aldrig, og senere forlød det fra Iran, at Ruhollah Zam var blevet taget til fange af den iranske revolutionsgarde.
Han blev i juni dømt til døden, og torsdag stadfæstede den iranske højesteret dommen.
I Frankrig, hvor Ruhollah Zam nåede at bo i cirka otte år, har regeringen taget afstand til sagen. Det samme har blandt andet Amnesty International.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker