Iran henter sin ambassadør i London hjem for at få klarhed over, om den britiske regering har blandet sig i interne iranske anliggender.
Iran vil midlertidigt hjemkalde sin ambassadør i London til rådslagning. Det rapporterer det officielle iranske nyhedsbureau Irna, mens der er voksende spændinger mellem det iranske styre og Storbritannien om det nylige præsidentvalg.
Beslutningen om hjemkaldelsen blev truffet på et møde mellem parlamentets udenrigsudvalg og udenrigsminister Manouchehr Mottaki.
Et medlem af udenrigsudvalget, Mahmoud Ahmadi Bighash, forklarer, at formålet med konsultationerne er at "undersøge den britiske regerings indstilling" til Iran, herunder om Storbritannien har blandet sig i interne iranske anliggender.
Det hedder, at hjemkaldelsen er i en "begrænset tid".
Samtidig aflyste iranske studerende en demonstration uden for den britiske ambassade i Teheran, fordi den blev forbudt af myndighederne. Det rapporterer det halvofficielle iranske nyhedsbureau Fars.
Fire studentergrupper, som sympatiserer med præsident Mahmoud Ahmadinejad, ønskede at protestere over den britiske regerings adfærd.
Striden mellem Iran og Storbritannien havde forinden medført, at britiske statsborgere opfordres til at afstå fra rejser til Iran. Desuden er familierne til personalet på den britiske Teheranambassade hentet hjem.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned