Iran indkalder dansk ambassadør efter embargo

Iran indkalder den danske ambassadør i Iran for at klage over EU's "ulogiske beslutning" om at indføre olieembargo, skriver det iranske nyhedsbureau Irna ifølge Reuters.

Det sker, fordi Danmark har EU-formandskabet i dette halvår.

På et møde mandag besluttede EU's udenrigsministre at stramme sanktionerne over for Iran.

Forbuddet mod import af iransk olie trådte i kraft øjeblikkeligt, men eksisterende aftaler kan dog løbe frem til 1. juli.

/ritzau/Reuters

Iran klager til det danske EU-formandskab over EU's beslutning om at indføre olieembargo mod landet.

Offentliggjort Sidst opdateret