Iran-kender: Raisi var en hardliner og ikke uden indflydelse

I et politisk spil, hvor du kan vælge mellem flere grader af konservatisme, så var han blandt de mest konservative.

Sådan beskriver Shahin Aakjær, der er kandidat i mellemøststudier og forfatter, Irans nu afdøde præsident, Ebrahim Raisi.

- Jeg vil beskrive ham som en på den meget konservative fløj. Han var ret tæt på den åndelige leder, og derfor blev der selvfølgelig også spekuleret i, hvorvidt det skulle have været ham, der blev den åndelige leders aftager, siger han.

I det iranske politiske system er den altoverskyggende autoritet landets religiøse leder, ayatollah Ali Khamenei.

Men Raisi var særligt en vigtig udenrigspolitisk kraft, fortæller Shahin Aakjær.

- Iran mister en præsident, som har arbejdet meget på at etablere nye og bedre udenrigspolitiske forhold, samtidig med at man også mister udenrigsministeren, siger han.

Irans udenrigsminister, Hossein Amir-Abdollahian, omkom også i forbindelse med søndagens helikopterstyrt.

Helikopteren var på vej tilbage fra et besøg ved grænsen til Aserbajdsjan som del af en konvoj med tre helikoptere.

Ulykken skete i en bjergregion i provinsen Østaserbajdsjan, som var ramt af dårligt vejr.

Selv om Ali Khamenei er Irans øverste leder, har Raisi været en vigtig brik og bestemt ikke en kransekagefigur, forklarer Shahin Aakjær.

- Der er dog ikke et fast regelsæt for præsidentens rolle - og slet ikke udadtil. Men man prøver at give et indtryk af, at præsidenten har enormt meget at skulle sige.

- Der er nogle røde linjer, der vedkommer den åndelige leder. Det kan være for eksempel atomprogrammet. Og så er der andre ting, der ligesom er i hænderne på præsidenten, og det er for eksempel økonomi, siger Iran-kenderen.

Flere iranere er gået på gaden i landets hovedstad, Teheran, for at bede for den nu afdøde præsident.

Den nærmeste fremtid kommer til at forløbe sådan, at vicepræsidenten midlertidigt overtager præsidentens rolle, forklarer Shahin Aakjær.

Indenfor de næste 50 dage skal der så afvikles et nyt valg.

- Det er selvfølgelig et tidspres, fordi det sker på et tidspunkt, hvor de seneste to valg har haft rekordlav valgdeltagelse, siger Shahin Aakjær.

/ritzau/