Forhandlingerne om Irans omstridte atomprogram kan fortsætte i september, siger landets udenrigsminister, Manouchehr Mottaki.
Det kommer efter, at EU's udenrigschef, Catherine Ashton, havde bedt Iran nævne tid og sted for fortsatte forhandlinger.
- Vi har altid budt forhandlingerne velkommen og støttet dem, siger Mottaki under et besøg i Portugal onsdag.
Han understreger samtidig, at Iran ønsker ændringer i gruppen af lande, der deltager i forhandlingerne.
De seneste forhandlinger fandt sted med deltagelse af de fem faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd - USA, Kina, Rusland, Storbritannien og Frankrig - samt Tyskland.
- Der skal ske ændringer i strukturen af 5+1 gruppen. Nye lande må slutte sig til gruppen, siger Mottaki.
Vestlige lande har krævet, at Iran stopper berigelse af uran, som de frygter kan bruges til at fremstille en atombombe. Iran fastholder, at dets atomprogram skal bruges til at fremstille energi.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub