Den canadisk-iranske journalist Maziar Bahari er blevet løsladt mod kaution af iranske myndigheder i Teheran. Det rapporterer nyhedsbureauet ILNA.
Maziar Bahari blev anholdt under voldsomme optøjer efter præsidentvalget i Iran 12. juni, hvor titusinder af oppositionstilhængere protesterede mod, at præsident Mahmoud Ahmadinejad blev erklæret som vinder.
Maziar Bahari blev anholdt og anklaget for offentlig uro, for at føre propaganda mod regeringen og for at deltage i ulovlige møder. Han blev senere også anklaget for at skade Irans sikkerhed.
Han blev løsladt, efter at der var betalt cirka 1,5 millioner kroner i kaution for ham.
Maziar Bahari har boet i Iran i 10 år og har dobbelt statsborgerskab. Men Iran anerkender ikke dobbelt canadisk-iransk statsborgerskab.
Maziar Bahari arbejder for det amerikanske ugemagasin Newsweek.
Cirka 4000 demonstranter blev enholdt under uroen efter valget. Cirka 100 sidder stadig tilbageholdt.
Mellem 30 og 80 blev dræbt under demonstrationerne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker