Iran må klare sig uden russiske raketter

Iran må se langt efter nye våben fra Rusland. Den russiske præsident, Dmitrij Medvedev, har annulleret en aftale om salg af blandt andet kampvogne, artilleri, krigsskibe og et raketsystem til Iran.

Annulleringen står at læse i et dekret, som Medvedev har udstedt.

Dermed har præsidenten sat en stopper for en lang periode med usikkerhed om, hvordan Rusland tolker sanktioner imod Iran.

Tilbage i juni sagde embedsmænd i Kreml dog også, at Rusland ikke ville levere våbnene til Iran, da salget ville være i strid med FN-resolutioner.

/ritzau/dpa

Njet. Rusland har aflyst en aftale om at sælge et raketsystem, kampvogne og meget andet militært isenkram til Iran.

Offentliggjort Sidst opdateret