Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, siger, at Iran er klar til at acceptere en aftale om at sende uran ud af landet til gengæld for at få brændsel til brug i det civile atomprogram.
- Vi har ikke noget problem med at sende vores berigede uran ud af landet, siger Ahmadinejad til iransk tv.
Præsidenten tilføjer, at der skal underskrives en kontrakt for at garantere, at aftalen implementeres fuldt ud.
Vestlige diplomater har tidligere kritiseret Iran for, at det ikke tog forslaget, som er fremsat af de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og Tyskland, alvorligt.
Ahmadinejad siger, at der på det seneste har været ny og positiv udvikling i forhandlingerne.
Iran fastholder, at det har ret til at producere brændsel til det, landet hævder er et fredeligt civilt atomprogram.
Vesten frygter derimod, at Iran vil bruge sit eget uranberigelsesprogram til at producere beriget uran af en karakter, der kan bruges i atomvåben.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde