Iran og stormagter indleder atomforhandlinger i Geneve
Iran og de seks stormagter i den såkaldte 5+1-gruppe indledte onsdag aften forhandlinger om iranernes atomprogram i Geneve.
Den første session varede mindre end 10 minutter, men efterfølgende nedtonede diplomater betydningen af, at sammenkomsten blev så kortvarig.
Repræsentanter fra Iran, USA, Kina, Rusland, Frankrig, Storbritannien og Tyskland mødes igen torsdag til en ny session i Geneve.
Det er tredje gang, at 5+1-gruppen holder møde med Iran, efter at Iran valgte Hassan Rouhani til præsident i juni.
En amerikansk diplomat slog fast, at det første møde blot skulle lægge grunden for, hvordan det næste skulle forløbe.
En anden diplomat kaldte det "en kortvarig session af indledende karakter".
En melding fra Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, før mødet giver imidlertid grund til at tro, at det kan blive nogle svære forhandlinger.
- Jeg insisterer på, at vi ikke trækker os det mindste i forhold til den iranske nations rettigheder, sagde Khamenei.
Efter den første korte session sagde en talsmand for den amerikanske regering, at der næppe kommer en aftale i denne uge.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde