Irans udenrigsminister opfordrer nu Iraks naboer til at mødes for at drøfte sikkerheden i Irak, efter at Irak har beskyldt Syrien for at huse de personer, der menes at stå bag to voldsomme bombeangreb i Irak.
- Vi håber, at alle nabolande vil samarbejde og acceptere at deltage i mødet, siger Irans udenrigsminister, Manouchehr Mottaki, under et besøg i Irak lørdag.
Der har været adskillige regionale møder om konflikten i Irak, siden Saddam Hussein blev fordrevet fra magten i 2003, men Iraks bånd til nabolandene er skrøbelige.
Irakiske embedsmænd beskylder jævnligt nabolandene for den vold, der fortsætter med at ryste landet dagligt seks år efter den amerikanskledede invasion i marts 2003.
Siden 2003 har spændingerne koncentreret sig om irakiske beskyldninger om, at Syrien har tilladt militante at strømme ind i Irak.
Irakiske politikere har også langet ud efter Saudi-Arabien og beskyldt det for at opildne sunnimuslimske islamistiske oprørere. Det benægter Saudi-Arabien.
Også Iraks forhold til Kuwait er dårligt. Irak er irriteret over, at Kuwait insisterer på, at Irak fortsætter med at betale erstatning for Saddam Husseins invasion af Kuwait i 1990.
Iraks forhold til Jordan er i bedring, og forholdet til Tyrkiet er også blevet bedre i den seneste tid.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie