Iran peger endegyldigt på uvejr som årsag til Raisis helikopterstyrt
Redningsfolk forsøger at komme frem til det sted, hvor en helikopter styrtede ned med Irans daværende præsident Ebrahim Raisi om bord i maj. Ulykken skete i et bjergområde i et naturreservat, som var svært tilgængeligt for redningsindsatsen. Foto: West Asia News Agency/Reuters
Det var dårligt vejr, der forårsagede den helikopterulykke, hvori Irans daværende præsident døde i maj.
Et helikopterstyrt, som kostede den daværende iranske præsident Ebrahim Raisi livet i maj, skyldtes dårlige vejrforhold.
Det konkluderer en iransk myndighed, der har undersøgt sagen.
Hovedårsagen var de "komplekse klimatiske og atmosfæriske forhold i regionen om foråret", lyder det fra det undersøgende udvalg.
Den "pludselige fremkomst af tæt og stigende tåge" forårsagede kollisionen mellem helikopteren og en bjergside.
Ulykken skete i et bjergområde i naturreservatet Dizmar nær byen Varzaghan.
Stedet lå i et svært tilgængeligt område nær grænsen til Nakhitjevan i nabolandet Aserbajdsjan.
Præsidenten og hans følge var på vej tilbage til landets hovedstad, Teheran, fra et besøg ved grænsen til Aserbajdsjan.
I maj lød det fra den iranske hær, at der ingen tegn var på kriminelle handlinger.
Også daværende udenrigsminister Hossein Amir-Abdollahian døde i ulykken.
I august meldte nyhedsbureauet Fars, at der var to årsager til styrtet. Dels var det dårlige vejrforhold, dels udfordringer med at lette, fordi antallet af passagerer stred mod sikkerhedsprocedurerne.
Der var angiveligt to personer for meget om bord.
Men det iranske militær afviste hurtigt anklagerne. Det, der blev skrevet af Fars om to ekstra passagerer, var "fuldstændig forkert", lød det.
Ifølge nyhedsbureauet dpa var der på tidspunktet for ulykken spekulationer om, hvorvidt helikopteren var blevet skudt ned af fjenden Israel.
Men det blev hurtigt afkræftet af generalstaben, som pegede på vejrmæssige problemer som årsag. Det skriver dpa.
I slutningen af juli blev Irans nye præsident, Masoud Pezeshkian, taget i ed i landets parlament. Han vandt præsidentvalget tidligere i juli.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde