Iran har med succes prøveaffyret en forbedret version af mellemdistanceraketten Sejil 2, som er i stand til at nå mål inde i Israel, meddeler det statslige tv.
Der var ingen yderligere oplysninger, men beskeden øger det i forvejen spændte forhold til Vesten.
Totrinsraketten Sejil, der drives af fast brændstof, har ifølge de iranske oplysninger en rækkevidde på 2000 kilometer, hvilket betyder, at ærkefjenden Israel og amerikanske baser i de fleste arabiske lande og dele af Europa samt det meste af Tyrkiet er inden for rækkevidde.
Raketaffyringen sker samtidig med, at der er stigende bekymring over Irans atomprogram, som Vesten frygter i den sidste ende handler om at fremstille bomber. Det nægter Iran, der fastholder, at atomprogrammet kun handler om civil energiforsyning.
Hverken Israel eller USA vil udelukke, at der kan blive tale om militær indgriben, hvis ikke striden kan løses ad diplomatisk vej. Iran har truet med at gengælde ethvert angreb.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde