Irans udenrigsminister Ali Akbar Salehi ryster på hovedet af en beslutning om at skulle standse det omstridte Bushehr atomanlæg. Han sagde, at Iran foretog rutinemæssige undersøgelser, fordi sikkerhed har højeste proces.
- Vi kører rutinetest og gentager vores test, fordi vi prioriterer sikkerheden meget højt, når vi starter en reaktor. Sikkerhed og driftsikkerhed er af større betydning end at starte reaktoren, siger Salehi, der er til møde i FN's Menneskerettighedsråd i Genève.
Iran meddelte lørdag, at man var i færd med at fjerne brændstoffet fra reaktoren på det russiskbyggede kraftværk. Skridtet ses som et stort slag mod landets kontroversielle atomprogram.
Beslutningen kommer kun få måneder inden anlægget, der har oplevet nogle gevaldige rutsjeture, siden opførelsen begyndte i 1970'erne, efter planen skulle have produceret elektricitet.
Salehi, der er Irans tidligere atomchef, sagde i januar, at anlægget i den sydlige del af landet ville være klar til at producere elektricitet 9. april, efter at operationerne begyndte i november.
Vesten har mistanke om, at Irans atomprogram er et skalkeskjul for at skaffe sig atomvåben. Beskyldningerne er blevet pure afvist af iranerne, og der er da heller ikke fundet beviser for, at Bushehr udgør nogen atomspredningsrisiko.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker