Iran siger ja til at deltage i topmøde om Syrien
USA og Rusland har ønsket, at Iran skal deltage i internationalt møde om Syrien, og det er iranerne klar til.
Iran har for første gang sagt ja til at deltage i et internationalt møde om krigen i Syrien og forsøget på at finde en løsning, der kan afslutte den blodige konflikt.
Det bekræfter en embedsmand over for iransk tv.
Til mødet i den østrigske hovedstad, Wien, kommer udenrigsminister Javad Zarif.
- Vi har gennemlæst invitationen, og det er besluttet, at udenrigsministeren vil deltage i forhandlingerne, siger embedsmanden.
Iran har en vigtig rolle i Syrien som præsident Bashar al-Assads vigtigste allierede. Et større antal soldater fra den iranske revolutionsgarde er sendt til landet for at støtte regimet mod oprørerne.
Selv om det ikke officielt er bekræftet, er det Rusland og USA, der har bedt Iran om at være til stede ved mødet i Wien.
Iran har tidligere talt varm for en diplomatisk løsning på konflikten i Syrien, der har kostet over en kvart million mennesker livet og sendt millioner på flugt.
USA oplyser, at udenrigsminister John Kerry deltager i mødet i Wien. Rusland sender sin udenrigsminister, Sergej Lavrov.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned