Den iranske ledelse har midlertidigt udskudt en dødsstraf mod en kvinde, der skulle stenes til døde på grund af utroskab. Det oplyser udenrigsministeriet i Teheran.
Beslutningen kommer efter månedlange og massive protester fra udlandet og menneskeretsforkæmpere i Iran.
- Dommen mod den utro kvinde er stoppet, og den bliver nu genvurderet, hedder det i erklæringen fra udenrigsministeriet.
Beslutningen kommer én dag efter, at EU-kommissionens formand José Manuel Barroso kaldte dommen "barbarisk". Kritikken er den seneste i rækken fra kritiske udenlandske ledere.
Sakineh Mohammadi Ashtiani blev dømt for utroskab, der straffes med døden i Iran, i 2006. Hun er desuden anklaget for meddelagtighed i hendes mands død.
Irans udenrigsministeriet Ramin Mehmanparast siger, at drabsanklagerne nu bliver efterforsket igen med henblik på en endelig dom.
Iranske medier har antydet, at dødsdomme via stening måske bliver omgjort, så den anklagede kvinde i stedet bliver hængt.
Iran er efter Kina det land i verden, der dømmer flest mennesker til døden. Ifølge Amnesty International blev 346 henrettet i Iran i 2008.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde