Efter intense forhandlinger med Tyrkiet og Brasilien har de iranske myndigheder underskrevet en historisk atomaftale, som kan bidrage til at løse den langvarige strid om landets atomprogram.
Tyrkiet og Brasilien har fungeret som mæglere i bestræbelserne på at finde en løsning på konflikten, mens verdens stormagter nærmer sig enighed om en
fjerde runde af FN-sanktioner mod Iran.
Aftalen pålægger landet at sende 1200 kilo uran ud af landet til berigelse, og som modydelse får det iranske præstestyre atomar brændsel til en af sine forskningsreaktorer.
Tyrkiets udenrigsminister, Ahmet Davutoglu, siger, at der derfor ikke længere er grundlag for nye sanktioner mod Iran.
- Aftalen om udveksling, som Iran underskrev i dag, viser, at de iranske myndigheder ønsker at åbne en konstruktiv vej. Der er ingen grund til nye sanktioner og pres, fastslår Davutoglu.
En talsmand for det tyrkiske udenrigsministerium siger, at udvekslingen vil finde sted i Tyrkiet, og at de tyrkiske myndigheder herefter får ansvaret for at huse 3,5 procent af Irans uran.
Iran har tidligere insisteret på, at en sådan udveksling skulle finde sted inden for landets egne grænser.
Men mandag satte Iran sin underskrift på aftalen, som søndag blev forhandlet færdig efter et 18 timers møde mellem de tre parter.
I Vesten betragtes aftalen som Irans sidste chance for at dæmpe spændingerne over landets omstridte atomprogram og for at afværge endnu en runde af FN-sanktioner.
De iranske myndigheder afviser vestlige beskyldninger om, at landet har ambitioner om at udvikle atombomber.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker