Irans forsvarsminister understreger onsdag sit lands advarsel mod den amerikanske flådes tilstedeværelse i Den Persiske Golf.
Det sker, efter at Washington kalder tirsdagens iranske trusler for et tegn på "svaghed".
- Iran vil gøre alt for at bevare sikkerheden i Hormuzstrædet ved indsejlingen til Golfen, siger forsvarsminister Ahmad Vahidi, ifølge Irans stats-tv's hjemmeside.
- Tilstedeværelsen af kræfter fra lande uden for Golf-regionen har intet resultat foruden turbulens. Vi har sagt, at tilstedeværelsen af fremmede styrker ikke er nødvendig og er skadelig, tilføjer han.
Kommentaren kommer i kølvandet på en advarsel udstedt tirsdag af den øverste leder af det iranske militær om, at landet ville svare igen med sin "fulde kraft", hvis et amerikansk hangarskib bliver dirigeret tilbage til Den Persiske Golf.
- Vi har ikke til hensigt at gentage vores advarsel, og vi advarer kun én gang, sagde brigadegeneral Ataollah Salehi tirsdag.
Det Hvide Hus børstede advarslen af og mente, den "afspejler det faktum, at Iran er i en svag position", hvor landet kæmper en hård kamp i henhold til internationale sanktioner på grund af Irans omstridte atomprogram.
Det amerikanske forsvarsministerium understreger samtidig, at det ikke ville ændre sin indsættelse af krigsskibet USS John C. Stennis til Golfen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker