Styret i Iran har besluttet at afvise et forslag fra stormagterne, som skulle have fjernet Vestens bekymring over landets atomprogram.
Det siger et ledende iransk parlamentsmedlem.
Forslaget er udarbejdet under FN-mægling, og det består i, at Iran skulle sende størstedelen af lageret af beriget uran ud af landet mod at få atombrændsel til en forsøgsreaktor i Teheran.
Hensigten var at sikre, at den berigede uran på en eller anden måde blev anvendt til at udvikle atomvåben.
Netop fremstilling af atombomber i Iran er, hvad Vesten frygter. Den iranske regering siger, at den alene vil udvikle atomkraft.
- Vi vil ikke afgive nogen af vores 1200 kilogram beriget uran for at modtage uran, som er beriget 20 procent, siger Alaeddin Borujerdi, som er den indflydelsesrige formand for parlamentets udvalg for national sikkerhed og udenrigspolitik.
- Muligheden for at udlevere vores berigede uran gradvist eller på én gang er nu forpasset, siger Borujerdi ifølge det iranske studenternyhedsbureau Isna.
En talsmand for Det Internationale Atomenergiagentur oplyser, at dette FN-organ stadig venter på et formelt svar fra Iran.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde