Iran, der er Organisationen af Olieeksporterende Landes (OPEC) næststørste producent, siger, at oliekartellet ikke bør øge produktionen, da der fortsat ikke er tegn på nogen stigning i efterspørgslen på verdensplan.
Olieminister Masoud Mirkazemi siger, at Iran mener, at OPEC bør bevare dets nuværende produktionsniveau, da der ikke har været nogen ændringer i markedet.
- Der er ingen stigning i efterspørgslen på markedet, og leverancerne er ikke faldet meget, siger Mirkazemi.
OPEC mødes på onsdag i Wien, og olieanalytikere forventer, at man vil fastholde den officielle kvote på 24,84 millioner tønder om dagen.
Kartellet har dog med jævne mellemrum været over dette niveau og i februar pumpet 26,70 millioner tønder op om dagen.
Oliepriserne dykkede fra det historiske højdepunkt på mere end 147 dollar per tønde i juli 2008 til omkring 32 dollar i december sidste år, da den globale recession ramte for alvor. Men siden er den steget igen i håb om et nyt økonomisk opsving.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde