Iran vil fremover berige uran, så det bliver renere, siger Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad.
Planerne betyder, at Iran fremover vil forsøge at opnå en uran, der har en renhed på ca. 20 procent.
Præsidenten tilføjer, at Iran selv vil fremstille den berigede uran "og hvad landet ellers har brug for", siger han i en tv-transmitteret tale.
Beriget uran kan anvendes til produktionen af atomenergi. Der kræves imidlertid en renhed på mindst 90 procent, hvis stoffet skal bruges til atomvåben.
Meldingen ventes ikke at vække begejstring hos vestlige lande, der beskylder Iran for at ville udvikle atomvåben.
Ahmadinejad benytter ligeledes sin tv-tale til at lange ud efter sidste uges resolution, hvor FN's atomenergiagentur (IAEA) fordømmer Iran for i hemmelighed at have udviklet nye anlæg til uranberigelse.
- Under pres fra et par overfladisk magtfulde lande har Det Internationale Atomenergiagentur vedtaget en ulovlig resolution mod den iranske nation, siger Ahmadinejad.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker