Mahmoud Ahmadinejad, den iranske præsident, ankommer til Libanon på et kontroversielt besøg, hvor han skal besøge grænseområdet mellem Libanon og Irans ærkefjende Israel.
Ahmadinejad blev modtaget af formanden for det libanesiske parlament, Nabih Berri, og en delegation af Hizbollah-politikere, der har nære bånd til Iran. Efter ankomsten kørte Ahmadinejad til præsidentpaladset i Beirut, hvor han skal mødes med andre ledende politikere.
Før afrejsen fra Teheran sagde Ahmadinejad, at Libanon står i fokus for "modstandskampen".
- Libanon er i fokus for modstanden mod dem, som forlanger for meget. Libanon spiller en eminent rolle i den forbindelse, sagde den iranske præsident uden at nævne Israel ved navn.
På sin hjemmehjemmeside skrev Ahmadinejad, at formålet med besøget i Libanon er at styrke det tosidede forhold mellem de to lande.
Besøget har ført til kritik fra USA og Israel og de provestlige flertal i Libanons parlament. Ahmadinejad har i mange sammenhænge kritiseret Israel og opfordret til at Israel udraderes.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker