Irans kontroversielle præsident, Mahmoud Ahmadinejad, kommer torsdag tæt på sin ærkefjende Israel, som han mange gange har kritiseret.
Under sit to dage lange besøg i Libanon besøger Ahmadinejad nemlig den sydlige del af landet og gør et stop i landsbyen Bint Jbeil kun fire kilometer fra grænsen til Israel.
Landsbyen blev jævnet med jorden af Israels militær i 2006 under kampe mod den militante libanesiske Hizbollah-gruppe. Byen er nu genopbygget med penge fra Iran.
Ahmadinejad indledte sit besøg i Libanon onsdag, hvor han blev modtaget som en helt af begejstrede shiamuslimske medlemmer af Hizbollah.
Ahmadinejad har kaldt Israel en "kræftsvulst", og Israel, USA og provestlige partier i Libanon kritiserer Ahmadinejads besøg og især turen til den sydlige del af landet.
- Dette er et provokerende og destabiliserende besøg, siger en talsmand for Israels udenrigsministerium, Yigal Palmor. Også USA kalder besøget for "provokerende".
Provestlige libanesiske partier mener, at Ahmadinejad forsøger at omdanne Libanon til en iransk base ved Middelhavet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker