Danmark vil i lighed med de øvrige EU-lande indkalde Irans ambassadører for at fordømme vold mod demonstranter.
Udenrigsministeriet oplyser, at det hurtigst muligt vil indkalde Irans ambassadør for at fordømme volden mod demonstranter i Teheran og andre steder efter det iranske præsidentvalg.
- Vi vil i lighed med de øvrige EU-lande indkalde den iranske ambassadør for at fordømme volden. Det vil ske hurtigst muligt, oplyser Udenrigsministeriet til Ritzau.
Det tjekkiske EU-formandsskab har anmodet medlemslandene om at overveje en indkaldelse af Irans ambassadører i de europæiske hovedstæder med henblik på at udtrykke "dyb væmmelse" over volden i landet efter valget. Tjekkerne har allerede indkaldt lederen af den iranske ambassade i Prag. De er stærkt imod iranske påstande om, at EU og dets medlemsstater blander sig i iranske anliggender.
I Teheran blev tjekkiske diplomater indkaldt i går sammen med 26 andre EU-repræsentanter, da Iran ville klage over kritiske udtalelser fra EU om dets valg.
Tjekkiet har det roterende EU-formandskab frem til udgangen af denne måned.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned