Kina mener, at det vil blive vanskeligt for dets repræsentanter i Det Internationale Atomenergiagentur IAEA i Wien at besøge Irans atomanlæg, siger en talsmand for det kinesiske udenrigsministerium på et pressemøde torsdag.
EU har sagt nej tak til et iransk tilbud om at besøge landets atomanlæg, oplyste EU's udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, fredag, mens hun forblev optimistisk, hvad angår samtaler med den iranske ledelse senere på måneden.
Storbritannien, Frankrig og Tyskland, der er blandt de seks stormagter i verden, der er involveret i sporadiske samtaler med Iran om den islamiske republiks omstridte uranberigelsesprogram, er ikke inviteret.
Det er USA heller ikke. Kun Rusland og Kina har fået tilbud om at besøge landets atomanlæg for ved selvsyn at kunne konstatere, at programmet kun har civile og fredelige formål.
På trods af iranernes forsikringer tror Vesten ikke på dem, men er overbevist om, at landets atomprogram har til formål at udvikle atombomber.
Vestlige diplomater har beskrevet Irans invitation som et forsøg på at splitte de seks magter, USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland og Kina for at svække straffesanktioner mod Iran som følge af landets hemmelige atompolitik.
Rusland og Kina har anlagt en blødere linje mod Iran.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde