Iran er ved at undersøge sagen om den danske journaliststuderende Niels Krogsgård, der er blevet anholdt i forbindelse med en regeringsfjendtlig demonstration i Teheran. Det oplyste byens chefanklager søndag.
- Undersøgelsen af den danske statsborger, der blev anholdt 4. november, fortsætter, siger anklager Abbas Jaffari Doulatabadi til nyhedsbureauet Fars.
Doulatabadi siger, at danskeren opholder sig i "et fængsel i Iran", men uddyber ikke, hvilket der er tale om.
Han siger, at "der er foretaget en forespørgsel til kulturministeriet" i Teheran, der tager sig af medieforhold, for at finde ud af, om Krogsgård har sikret sig de relevante arbejdstilladelser i forbindelse med indrejsen i Iran.
- Når vi har fået et svar, vil der blive taget en beslutning om ham, siger anklageren, der påpeger, at Krogsgård kan blive løsladt, hvis det viser sig, at han har erhvervet sig de nødvendige tilladelser.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker