Irans leder fastslår at IS-lederen Baghdadi er stendød
Abu Bakr al-Baghdadi, manden der udråbte Islamisk Stats kalifat, er helt sikkert død, siger talsmand for den øverste leder i Iran, Ali Khamenei. Foto: /ritzau/AP/Manish Swarup
/ritzau/AP/Manish Swarup
Abu Bakr al-Baghdadi er helt bestemt død, siger Ali Shirazi, som er Ali Khameneis repræsentant i Quds-styrken.
Abu Bakr al-Baghdadi, manden der udråbte Islamisk Stats kalifat, er helt sikkert død.
Det siger en talsmand for den øverste leder i Iran, Ali Khamenei.
- Terroristen Baghdadi er helt bestemt død, siger Ali Shirazi, der er Khameneis repræsentant i Quds-styrkerne, ifølge nyhedsbureauet Irna.
Baghdadi er ved flere lejligheder blevet erklæret både død og såret af forskellige aktører i krigene i Irak og Syrien. Beviser for hans død er ikke lagt frem.
Ruslands forsvarsministerium sagde 17. juni i år, at IS-chefen var dræbt i et luftangreb i Syrien.
USA har svaret, at man ikke kan bekræfte disse oplysninger. Rusland meddelte siden, at russerne fortsat undersøger, om Baghdadi faktisk kan bekræftes død.
IS-lederen udråbte i 2014 et kalifat i den irakiske by Mosul. Det skete under en bøn i en moské, der torsdag er blevet erklæret generobret af Iraks styrker.
Efter generobringen har Iraks premierminister, Haider al-Abadi, erklæret, at Islamisk Stat er et overstået kapitel.
Kampene i Mosul er dog ikke helt slut. Der kæmpes fortsat i den gamle del af byen.
Baghdadi blev leder af IS i 2010.
Han har ry for at være en stærk leder og en hensynsløs taktiker, som har formået at tiltrække tusindvis af unge jihadister, og som både lytter til radikale islamister og militære strateger fra Saddam Husseins tidligere hær.
Baghdadi, der er født i Irak, fik sin lederposition, da han modsatte sig et forsøg på at lægge Islamisk Stat sammen med Nusrafronten i Syrien.
Han har aldrig svoret al-Qaedas ledere troskab.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet