Irans parlament genvælger konservativ formand
Selv om reformtilhængere vandt frem ved valg, har det nye parlament i Teheran genvalgt konservativ formand.
I Irans parlament er den moderate konservative politiker Ali Larijani blevet genvalgt som parlamentsformand, selv om reformfløjen vendt terræn ved valget i februar.
Larijani har vundet støtte blandt en del reformpolitikere på grund af sin støtte til sidste års aftale om det iranske atomprogram.
Adskillige parlamentsmedlemmer stemte imod deres egen leder for Håbets Liste, Mohammad Reza Aref, for at stemme på Larijani, der vandt med 173 stemmer mod 103.
Valget i februar blev først og fremmest opfattet som en folkeafstemning om atomaftalen mellem Iran og verdensmagterne under ledelse af USA.
Valget var en sejr for den reformvenlige kurs, som Irans præsident, Hassan Rouhani, står for.
Larijanis støtte til atomaftalen betød, at han under valgkampen ikke blev involveret i en meget ophidset debat, som kostede en del konservative deres plads i parlamentet.
Reformister vandt 133 af de 290 pladser i parlamentet. De har dermed flere pladser end de 125 konservative.
De øvrige pladser er gået til selvstændige og til ledere af religiøse mindretalspartier.
- Larijani kan bedre styre parlamentet end Aref, siger Gholam Hossein Karbaschi, som leder et af reformpartierne.
Antallet af kvinder i det nye parlament er fordoblet fra ni til 18.
Rouhani er præsident, men det er stadig ayatollah Ali Khamenei, som har den absolutte magt. Ayatollahen har opfordret alle parlamentarikerne til at være tro mod Den Islamiske Revolution, som i 1980 ødelagde relationerne mellem Iran og USA.
Khamenei har med forbehold udtrykt støtte til atomaftalen, men han ønsker ikke en generel tilnærmelse mellem Iran og Vesten.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde