USA advarede søndag Irans regering mod at bygge 10 nye anlæg til berigelse af uran. Det er en alvorlig krænkelse af Irans internationale forpligtelser, lyder det fra Det Hvide Hus.
- Hvis det er sandt, vil det være endnu en alvorlig overtrædelse af Irans klare forpligtelser i henhold til flere af FN's Sikkerhedsråds resolutioner og endnu et eksempel på, at Iran vælger at isolere sig, siger talsmand for Det Hvide Hus, Robert Gibbs, i en udtalelse og tilføjer:
-Tiden er ved at løbe ud for Iran, hvis landet vil løse det internationale samfunds stigende bekymring over dets atomprogram.
Iran har tidligere søndag offentliggjort planer om at opføre 10 nye anlæg til berigelse af uran, som en massiv udvidelse af dets atomprogram. Det er et klart bevis på Irans trodsige adfærd over for Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA.
Storbritannien reagerer ligeledes skarpt på den iranske regerings beslutning.
- Rapporter om, at Iran har planer om at bygge flere anlæg til uranberigelse giver meget klart grund til alvorlig bekymring. Det er et bevidst brud på fem af FN's Sikkerhedsråds resolutioner, siger en talskvinde fra det britiske udenrigsministerium.
Verdenssamfundet er også træt af, at det iranske styre har afvist en aftale om atombrændstof med Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA.
Det radikale islamistiske styre i Teheran mistænkes af Vesten for at være i gang med at udvikle sine egne atomvåben.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde