Ahmadinejad er den første iranske præsident, som på den måde bliver indkaldt til høring af parlamentet.
Præsidenten har været under kritik for at bruge for mange penge på offentlige ydelser og for at afskaffe statsstøtten til mad og brændstof, hvilket har ført til stærkt stigende inflation.
Grupper i parlamentet har i månedsvis forsøgt at få Ahmadinejad i høring omkring regeringens måde at håndtere økonomien på og hans udfordring af landets øverste leder ayatollah Ali Khamenei.
Præsidenten forsøgte at nedtone den historiske betydning af høringen ved at sige, at det var parlamentets ret og ikke noget usædvanligt.
- Jeg var klar til at svare på spørgsmål før valget, men jeg tænkte, at det ville få indflydelse på valgresultatet, og så ville jeg få skylden for det. Det er nemmest at skyde skylden på mig, siger Ahmadinejad.
Han bliver samtidigt beskyldt for at sjuske med finansieringen af en udbygning af metrosystemet i hovedstaden Teheran og blev udspurgt om sandfærdigheden i regeringstal, der viser, at der blev skabt 1,6 millioner job i 2010 og 2011.
Angrebene mod Ahmadinejad er taget til efter en uenighed med Ali Khamenei.
Khameneis støtter anklager Ahmadinejads rådgivere for at udfordre landets øverste leder og for at true grundlaget for den islamiske republik.
Ahmadinejad måtte tidligere på måneden indkassere et nederlag ved parlamentsvalget, der blev domineret af kandidater, der støtter Khamenei.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker