- Det er blevet anslået, at det er nødvendigt med fire atomreaktorer på fire forskellige steder i landet. Gå ud og byg dem, så vi kan fortsætte vores forskningsaktiviteter, siger han i en tale i det statslige tv.
Udmeldingen fra den iranske præsident kommer på et tidspunkt, hvor spændingerne tager til mellem Iran og Israel
Iransk tv viste tidligere billeder fra et atomanlæg, hvor Ahmadinejad var til stede i forbindelse med, at Iran fyldte hjemmeproduceret atombrændstof på en forskningsreaktor i Teheran. Det betragtes af iranerne selv som et stort fremskridt for landets omstridte atomprogram.
Ifølge Ahmadinejad er yderligere 3.000 centrifuger blevet inddraget i landets bestræbelser på at berige uran, og embedsmænd siger, at en ny generation med særligt effektive centrifuger er blevet installeret i Irans atomanlæg Natanz.
De iranske fremskridt forværrer spændingerne, som landet har til Vesten og til FN, som har vedtaget fire resolutioner om sanktioner mod Teheran.
Vestlige analytikere er dog skeptiske over for de påståede fremskridt.
- Vi har set det før. Vi har set disse proklamationer og storslåede præsentationer, og det har vist sig, at der ikke har været så meget i det alligevel, siger Shannon Kile fra det internationale fredsforskningsinstitut i Stockholm (SIPRI)
USA og Israel har ikke udelukket militære aktioner, hvis de diplomatiske forsøg og sanktionerne viser sig at være nytteløse i forsøget på at tøjle iranernes atomudvikling.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde