Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, opfordrer til straf af oppositionen for urolighederne i kølvandet på det omstridte præsidentvalg, som sikrede ham fire år mere ved magten.
- En alvorlig konfrontation bør ske med lederne og de personer, som oppiskede stemningen. De, som provokerede, organiserede og realiserede fjendens front bør konfronteres håndfast, siger Ahmadinejad i en tale transmitteret i den statslige radio i forbindelse med fredagsbønnen.
Tidligere har en iransk præst opfordret til, at oppositionslederen Mehdi Karroubi bliver pisket for sine omstridte beskyldninger om, at nogle demonstranter fra urolighederne efter præsidentvalget blev voldtaget og udsat for tortur i fængslet.
- I henhold til den religiøse lære, så skal en person, der beskylder en anden for seksuelle forbrydelser, have 80 piskeslag, hvis han ikke er i stand til at bevise sin anklager, sagde præsten Ahmad Khatami for nylig i et interview med avisen Kayhan.
Omkring 4000 demonstranter blev anholdt under urolighederne i Teheran og andre byer efter valget. 200 af de anholdte er fortsat fængslet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker