Irans Revolutionsgarde affyrer missiler mod Syrien
Angrebet mod en militærparade i den iranske by Ahvaz 22. september gik især ud over medlemmer af Irans Revolutionsgarde. 25 mistede livet. Foto: Morteza Jaberian/Ritzau Scanpix
Morteza Jaberian/Ritzau Scanpix
Angreb mod Syrien skal ses som gengældelse efter terrorangreb mod militærparade i Ahvaz for to uger siden.
Irans Revolutionsgarde har mandag morgen meddelt, at man har affyret missiler mod mål i Syrien.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Der skulle efter sigende være tale om et gengældelsesangreb mod et "terroristhovedkvarter", der skulle tilhøre den terrorgruppe, som stod bag angrebet mod en militærparade i den iranske by Ahvaz lørdag 22. september.
- Terroristernes hovedkvarter blev angrebet for få minutter siden øst for floden Eufrat af adskillige missiler affyret af vores luftvåben, skriver Revolutionsgarden på sin officielle hjemmeside.
Ifølge iranske myndigheder stod islamistiske grupper bag angrebet i Ahvaz, hvor bevæbnede mænd gik til angreb på en militærparade. Paraden skulle markere dagen for begyndelsen på krigen mellem Iran og Irak i 1980.
Mindst 25 mennesker mistede livet, og omkring 70 blev såret ved angrebet.
Både Islamisk Stat og en regional løsrivelsesgruppe, Ahwaz National Resistance (ANR), har taget ansvaret.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde