En højtstående iransk atomforsker er flygtet til USA og samarbejder med den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Shahram Amiri, en atomfysiker i starten af 30'erne, forsvandt i juni 2009, da han var på pilgrimsrejse i Saudi-Arabien.
Ifølge tv-stationen ABC beskriver amerikanske efterretningsagenter Amiris afhop som "et intelligent kup", der er en del af USA's indsats for at underminere iranernes atomprogram.
Amiris forsvindingsnummer "var del af en langsigtet CIA-operation, der skulle få ham til at hoppe af", siger unavngivne CIA-folk til ABC.
Den 7. oktober 2009 beskyldte Irans udenrigsminister, Manouchehr Mottaki, USA for at være involveret i Amiris forsvinden.
- Vi har fået fat i dokumenter, der viser, at USA er indblandet i Shahram Amiris forsvinden i Saudi-Arabien, sagde Mottaki, der også mente, at Saudi-Arabien bar en del af ansvaret.
USA arbejder i øjeblikket på at få FN's Sikkerhedsråd til at vedtage en resolution med sanktioner over for Iran, da man mener, at landet arbejder på at udvikle atomvåben og ikke samarbejder med det internationale samfund.
Amiri var ansat som forsker ved Teherans Malek-Ashtar Universitet for Teknologi.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker