En magnetisk bilbombe er onsdag eksploderet nær et universitet i den nordlige del af den iranske hovedstad Teheran.
Bomben har ifølge iransk stats-tv dræbt en universitetsprofessor, som sad inde i bilen, samt såret to passagerer, der også befandt sig i den nu smadrede Peuguot 405.
Den dræbte professor er blevet identificeret som Mostafa Ahmadi-Roshan, som forsker og underviser på universitetet. Han har med atomforskning at gøre, rapporterer Reuters.
Bomben blev placeret på bilen af en forbipasserende motorcyklist, skriver de internationale nyhedsbureauer.
Angrebet ligner tilsvarende hændelser i byen, hvor iranske atomfysikere er blevet slået ihjel, da deres biler sprang i luften. Tre blev slået ihjel i 2010 og 2011, og mindst to af dem arbejdede på atomforskningsprojekter.
Den nuværende leder af Irans atomorganisation, Fereydoun Abbasi, undslap et lignede attentatforsøg i november 2010, hvor han forlod sin bil med sin kone, umiddelbart før bomben eksploderede.
Iran mener, at angrebene blev udført af den israelske efterretningstjeneste Mossad, som måske har fået hjælp af sine amerikanske allierede, lyder det.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned