Iransk diplomat: Tre udfordringer i atomforhandlinger
Atomaftale mellem Iran og seks stormagter har overskredet endnu en deadline, da der stadig er uenigheder.
Tre problemer i forhandlingerne om en historisk atomaftale mellem Iran og de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd samt Tyskland mangler stadigvæk at falde på plads.
Sådan lyder det fra en iransk diplomat, efter at parterne endnu engang tirsdag har udskudt deres deadline for at nå en endelig aftale.
- Der er stadigvæk tre problemer, der skal løses. Det drejer sig om sanktioner, FN-resolutioner og atomarbejde, siger den unavngivne diplomat til det iranske Students News Agency, ISNA, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Iran er hårdt ramt af internationale sanktioner på grund af frygten for, at Iran er ved at udvikle atomvåben. Men en atomaftale kan få USA og Vesten til at lempe på dem.
Selvom deadline for aftalen er overskredet, fortsætter forhandlingerne i østrigske Wien, og en aftale ventes måske at kunne komme på plads fredag.
Blandt andre talsmanden for den amerikanske udenrigsminister har udtalt, at der er sket store fremskridt i forhandlingerne, men at arbejdet er meget teknisk.
- Vi er ærlig talt mere bekymret for kvaliteten af aftalen, end vi er omkring tidspresset, selvom vi også ved, at svære forhandlinger ikke bliver nemmere med tiden. Det er derfor, vi også fortsætter med at forhandle, siger den amerikanske talsmand Marie Harf.
Forhandlerne overskred en deadline 30. juni for en endelig aftale, hvorefter den blev forlænget til tirsdag, som altså nu er forlænget til fredag.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde