Iransk passagerfly landede på boulevard ved lufthavn
Et iransk passagerfly, der mandag skulle lande i den sydvestlige by Bandar-e Mahshahr, ramte ikke landingsbanen, men fløj over den og landede på en boulevard ved lufthavnen - uden at nogen kom noget til. Det rapporterer det statslige tv. Foto: Wana News Agency/Reuters
Wana News Agency/Reuters
Fly fra flyselskabet Caspian Airlines med 135 passagerer om bord fløj hen over landingsbane og ud på vej.
Et iransk passagerfly, der mandag skulle lande i den sydvestlige by Bandar-e Mahshahr, ramte ikke landingsbanen, men fløj over den og landede på en boulevard ved lufthavnen - uden at nogen kom noget til. Det rapporterer det statslige tv.
- Ved ankomsten til Mahshahrs lufthavn, landede piloten flyet for sent, så flyet ikke ramte landingsbanen, hedder det i tv-dækningen af episoden, hvor en talsmand for luftfartsmyndighederne udtaler sig.
- Dette var grunden til, at flyet fløj over landingsbanen og landede på en boulevard ved lufthavnen, siger talsmanden Mohammadreza Rezaeia.
McDonnell Douglas flyet, som tilhører det iranske flyselskab Caspian Airlines, kom fra Teherans Mehrabad lufthavn og havde 135 passagerer plus besætning om bord.
- Ingen er kommet noget til, hedder det i rapporten fra det statslige tv.
En journalist fra det statslige tv, som var om bord i maskinen, siger, at flyets bageste hjul knækkede af.
- Vi så hjulet på landingsbanen, siger han.
De iranske luftfartsmyndigheder har indledt en undersøgelse af, hvad der ligger til grund for forløbet.
Den Islamiske Republik havde planlagt indkøb af nye fly, da amerikanske sanktioner blev ophævet i forbindelse med atomaftalen mellem Teheran og stormagterne i 2015.
Planerne måtte opgives i 2018, da præsident Donald Trump trak USA ud af atomaftalen og genindførte hårde økonomiske sanktioner mod Iran.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker