Iransk politi omringer universitet
Iranske politistyrker har ifølge øjenvidner omringet Teherans Universitet for at forhindre oppositionen i at gennemføre demonstrationer i forbindelse med den årlige studenterdag.
- Der er hundredvis af politifolk her. De er alle vegne omkring Teherans Universitet og i de nærliggende gader, siger et øjenvidner, der ønsker anonymitet.
I weekenden gik de fleste internetforbindelse i Irans hovedstad ned. Det skete øjensynligt for at hindre planlagte demonstrationer imod præsident Mahmoud Ahmadinejad. Kilder tæt på internettjenesterne sagde, at internettet er nede som et resultat af "myndighedernes beslutning" og ikke på grund af et teknisk nedbrud.
Internetforbindelser og mobiltelefoner har ofte været umulige at bruge, efter at Ahmadinejad blev genvalgt som præsident ved et omstridt valg i juni.
Dengang var der store demonstrationer, hvor der også var vold, og oplysningerne om sikkerhedsstyrkernes fremfærd blev kendt verden over via mobiltelefoner og hjemmesider på internettet.
Adskillige hjemmesider har rapporteret, at oppositionsgrupper planlægger demonstrationer i anledning af den årlige studenterdag, hvor der fra statslig side er planlagt et stort arrangement.
/ritzau/AFP
Iranske studenter forhindres i at bruge internet og mobiltelefoner af myndighederne, som frygter aktioner fra oppositionen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned